Scrap Baby: You played right into our hands. Did you really think that this job just fell out of the sky for you? No.
This was a gift. For us. You gathered them all together, in one place.
Just like he asked you to. All of those little souls, in one place. Just for us.
A gift. Now, we can do what we were created to do. And be complete.
by Sanderlei Silveira - 10/04/2023 - BIZ ∞
Scrap Baby: You played right into our hands. Did you really think that this job just fell out of the sky for you? No.
This was a gift. For us. You gathered them all together, in one place.
Just like he asked you to. All of those little souls, in one place. Just for us.
A gift. Now, we can do what we were created to do. And be complete.
I will make you proud, Daddy. Watch, listen, and be full.
*BEEP*
[Cassette Man]
Connection terminated.
I'm sorry to interrupt you, Elizabeth. If you still even remember that name.
But I'm afraid you've been misinformed.
You are not here to receive a gift. Nor, have you been called here by the individual you assume. Although, you have indeed been called.
You have all been called here. Into a labyrinth of sounds and smells, misdirection and misfortune.
A labyrinth with no exit. A maze with no prize. You don't even realize that you are trapped. Your lust of blood has driven you in endless circles. Chasing the cries of children in some unseen chamber, always seeming so near.
Yet somehow out of reach.
But, you will never find them. None of you will.
This is where your story ends.
And to you, my brave volunteer, who somehow found this job listing not intended for you. Although, there was a way out planned for you, I have a feeling that's not what you want. I have a feeling that you are right where you want to be.
I am remaining as well. I am nearby.
This place will not be remembered and the memory of everything that started this, can finally begin to fade away. As the agony of every tragedy should.
And to you monsters trapped in the corridors. Be still. And give up your spirits.
They don't belong to you.
For most of you, I believe there is peace and perhaps, warm, waiting for you after the smoke clears.
Although, for one of you, the darkest pit of Hell has opened to swallow you whole. So, don't keep the Devil waiting, old friend.
My daughter, if you can hear me, I knew you would return as well. It's in your nature to protect the innocent. I'm sorry that on that day, the day you were shut out and left to die, no one was there to lift you up in their arms, the way you lifted others into yours.
And then, what became of you? I should have known, you wouldn't be content to disappear. Not my daughter. I couldn't save you then.
So, let me save you now. It's time to rest, for you, and for those you have carried in your arms...
This ends.
For all of us...
End communication.
Skrot baby: Du spillede lige i vores hænder. Troede du virkelig, at dette job bare faldt ud af himlen for dig? Ingen.
Dette var en gave. For os. Du samlet dem alle sammen, ét sted.
Ligesom han bad dig om det. Alle disse små sjæle, ét sted. Bare for os.
En gave. Nu kan vi gøre, hvad vi blev skabt til at gøre. Og vær komplet.
Jeg vil gøre dig stolt, far. Se, lyt og vær fuld.
*Bip*
[Cassette Man]
Forbindelsen afsluttet.
Jeg er ked af at afbryde dig, Elizabeth. Hvis du stadig endda husker det navn.
Men jeg er bange for, at du er blevet forkert informeret.
Du er ikke her for at modtage en gave. Er du heller ikke blevet kaldt her af den person, du antager. Selvom du faktisk er blevet kaldt.
I er alle blevet kaldt her. Ind i en labyrint af lyde og lugt, forkert retning og ulykke.
En labyrint uden udgang. En labyrint uden præmie. Du er ikke engang klar over, at du er fanget. Din blodlyst har drevet dig i uendelige kredse. At jage børnene fra børn i et uset kammer, der altid tilsyneladende er så nær.
Alligevel på en eller anden måde uden for rækkevidde.
Men du vil aldrig finde dem. Ingen af jer vil.
Det er her din historie slutter.
Og til dig, min modige frivillige, der på en eller anden måde fandt denne jobliste, der ikke var beregnet til dig. Selvom der var en udvej planlagt til dig, har jeg en fornemmelse af, at det ikke er det, du vil have. Jeg har en fornemmelse af, at du har ret, hvor du vil være.
Jeg forbliver også. Jeg er i nærheden.
Dette sted vil ikke blive husket, og mindet om alt, hvad der startede dette, kan endelig begynde at falme væk. Som smerte for enhver tragedie burde.
Og til dig monstre fanget i korridorerne. Vær stille. Og opgive din humør.
De hører ikke til dig.
For de fleste af jer tror jeg, at der er fred og måske varm, venter på dig, efter at røg rydder.
Selvom den mørkeste pit af helvede for en af jer er åbnet for at sluge dig hel. Så hold ikke djævelen ventet, gammel ven.
Min datter, hvis du kan høre mig, vidste jeg, at du også ville vende tilbage. Det er i din natur at beskytte de uskyldige. Jeg er ked af, at den dag, den dag, du blev lukket ud og overladt til at dø, var der ingen der for at løfte dig op i deres arme, som du løftede andre ind i din.
Og hvad blev der så af dig? Jeg skulle have vidst, du ville ikke være tilfreds med at forsvinde. Ikke min datter. Jeg kunne ikke redde dig da.
Så lad mig redde dig nu. Det er tid til at hvile, for dig og for dem, du har båret i dine arme ...
Dette slutter.
For os alle ...
Slutkommunikation.